Udskriv

Omsorgsplan

Omsorgsplan for Gustavsminde i forbindelse med dødsfald:

I en krisesituation kan det være vanskeligt at bevare overblikket.

Denne plan er tænkt som en huskeseddel, så man ikke senere kommer i tanker om, noget man gerne ville have gjort eller sagt

Husk at for at yde omsorg kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, når blot man sikrer sig, at en anden tager over.

Planen kan anvendes i følgende situationer:

  • Barn mister forælder/forældre
  • Barn mister søskende
  • Forældre mister barn
  • Børnehaven mister ansat
  • Ansat mister barn eller ægtefælle

I det følgende er beskrevet plan for handling:

  1. Den der først får meddelelsen informerer resten af personalet.
  2. Alle børn samles og informeres. Der tændes lys og synges en salme.
  3. Forældre får et orienteringsbrev med hjem.
  4. Flaget går på halv når alle er orienteret - hvis det er på dødsdagen.
  5. Der sendes kondolencebrev og en buket hjem til familien - dette afleveres evt. personligt.
  6. Det aftales hvem fra personalet, som deltager ved begravelsen, og der sørges for blomster til kirken.
  7. Det aftales hvem fra personalet, som efter begravelsen aflægger familien et besøg.
  8. På begravelsesdagen flages på halv i børnehaven indtil begravelsen er overstået, så går flaget igen på hel.

Opfølgning:

Personalet har en stor opgave i efterfølgende at snakke med børnene om afdøde og have forståelse for og indsigt i barnets reaktioner.
Personalet skal ligeledes sørge for at snakke med forældrene og udvise respekt og omsorg for deres svære situation.

I forhold til at miste en ansat gælder det om for personalet at være åben for snak såvel med børn som med kolleger i tiden efter.

Har en familie specielle ønsker i forhold til måden at handle på efterfølgende, respekteres disse selvfølgelig af personalet.

Når et barn dør, tændes et lys på pågældendes plads i en periode.

Når en ansat dør, tændes lys ved pulten i en periode.

Vi vil slutte af med et kinesisk ordsprog, som for os giver god mening.

Man kan ikke forhindre
sorgens fugle i at flyve over vore hoveder,
men man kan forhindre dem i at
bygge reder i vores hår.

Børnehavevejret

Let regn

4°C

Assens

Let regn
Fugtighed: 100 %
Vind: SV og 14 m/s
ons
Tåge
5°C / 8°C
tor
Delvist solskin
4°C / 9°C
fre
Overvejende solskin
3°C / 9°C
lør
Risiko for regn
1°C / 8°C
engel2.png

Åbningstider i børnehaven

Mandag      6.15 - 16.45
Tirsdag 6.15 - 16.45
Onsdag 6.15 - 16.45
Torsdag 6.15 - 16.45
Fredag 6.15 - 15.15
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Vi har åbent hele sommeren!