Virksomhedsplan

Indholdsfortegnelse

• Forord
• Vurdering og evaluering
• Faktaoplysninger
• Samfundsmæssige forudsætninger for målsætningen
• Pædagogisk målsætning for Gustavsminde
• Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde og læringssyn
• Etisk værdigrundlag i forhold til personalets måde at være sammen med børnene på
• Etisk værdigrundlag i forhold til personalets måde at være sammen på
• Etisk værdigrundlag i forhold til forældresamarbejde på Gustavsminde
• Etisk værdigrundlag for ledelsen
• Budget og økonomi
• Forældrebestyrelsen

Forord
 Virksomhedsplanen skal ses som et ledelsesredskab med udviklingsperspektivet i fokus.

Vurdering og evaluering
Virksomhedsplanen evalueres i sin helhed. Den evalueres ligeledes i forhold til brugbarhed som udviklingsredskab for de opstillede mål og indsatsområder - eksempelvis ledelse, personalegruppe og forældrebestyrelse. Virksomhedsplanen evalueres i forhold til målopfyldelsen i oktober 2006 i samarbejde med forældrebestyrelsen.

Faktaoplysninger

Gårdbørnehaven Gustavsminde
Kærumvej 8
5610 Assens
TLF.	6471 2767
Leder:	Gitte Jørgensen
Best. formand	Henrik Gregersen

Gustavsminde er normeret ti1 57 børn. Der er indført en vippenormering, som betyder, at Gustavsminde kan rumme minimum 54 børn og maximum 60 børn indenfor de samme budgetmæssige rammer.
Gustavsmindes personalenormering rummer 6 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere, samt en studerende fra Fyns Pædagogseminarium på 32 timer. Gustavsminde har en rengøringsassistent på 30 timer om ugen. Gustavsminde fik pr. l. l. 2000 status som selvejende institution. Børnehaven ligger i landlige omgivelser cirka 2 kilometer udenfor Assens. Gustavsminde har et varieret dyrehold samt 4 tønder land udlagt til legeområde og græsfolde. Gustavsminde blev januar 2001 godkendt som Grøn Institution, og der arbejdes løbende på at udvikle nye områder indenfor den grønne og bæredygtige linje med stor inddragelse af børn og forældre.

Samfundsmæssige forudsætninger for målsætningen
Gustavsminde er en gårdbørnehave beliggende i Assens Kommune. Gustavsminde er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Assens Kommune. Gustavsminde er underlagt de områder, som er beskrevet i servicelovens §8 samt §8a, og den overordnede målsætning for børn og unge området, som er formuleret i Assens Kommune.
Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde er ligeledes forpligtet i forhold til de udarbejdede kravspecifikationer, som beskriver elementer i det pædagogiske arbejde samt de generelle forudsætninger for aktiviteter og pædagogiske processer. Kravspecifikationerne for Gustavsminde indeholder en beskrivelse af den samlede pædagogiske aktivitet såvel samværsprocesser som pædagogiske processer. Begge er summen af de pædagogiske overvejelser i retning mod opfyldelsen af den givne målsætning.
Assens Kommune har udarbejdet tilsynsprogram for daginstitutions området, som omfatter årlige tilfredshedsundersøgelser blandt ledelse / medarbejdere / forældre og bestyrelser. Gustavsminde er således også omfattet af dette tilsynsprogram.

Pædagogisk målsætning for Gustavsminde
Børnene på Gustavsminde skal kunne fantasere og forundre sig. De skal kunne fordybe og forelske sig i livet.

Der er så dejligt ude på landet. Der er store vidder og højt til himmelen. Hesten vrinsker på marken, gederne passer deres kid, hanen galer og skuer stolt ud over sin flok. I stalden gnasker et utal af kaniner på deres morgenmad, mens de nusses af mange kærlige børnehænder. På marken stiger røgen stille op fra det nyligt tændte bål, og morgensolen oplyser masten på fiskekutteren, som endnu engang sætter kursen mod det varme Afrika.
I køkkenet bages boller, tiden står stille. Vi finder hver især vores rytme og tempo og beskæftiger os med det, som optager os.
Fordybelse - tid - fantasi - og forundring er der tid og plads til på Gustavsminde. Der er så dejligt ude på landet

Når børnene forlader Gustavsminde for at begive sig videre ud i livet, er det vores mål, at de skal have en høj grad af selvværd og selvfølelse ligesom deres evne til at fantasere skal være i behold.
Børnenes selvværd skal gøre dem i stand til at kunne træffe egne personlige valg. De skal vide og kunne mærke, hvad de vil være med til, og hvad de ikke vil være med til. De skal være i stand til at stole på egne vurderinger og kunne fremstå med en sådan udstråling, at de vil kunne sige: "Her er jeg, og jeg er god nok, som jeg er"
Med fantasi mener vi evnen til at hæve sig over virkelighedsplanet og kunne se mange forskellige løsninger på spørgsmål, de måtte møde på deres vej.
Den sociale kompetence går hånd i hånd med børnenes opfattelse af eget selvværd, og er grundlæggende i forhold til børnenes evne til at indgå i forpligtende relationer med andre mennesker. Den sociale kompetence er med til at styrke børnenes opfattelse af at være en del af et forpligtende samvær, hvor det er vigtigt at behandle hinanden omsorgsfuldt og med respekt.
Barnets styrkelse af eget selvværd tager sit udgangspunkt i en styrkelse af barnets stærke sider, således barnet får mange succeser. Barnet har brug for en "kompetent voksen legekammerat" for at udvikle eget selvværd. I processen med udvikling af barnets selvværd og sociale kompetence skal vi som voksne være os bevidste, at vi er modeller for børnene.

At give børnene tid og plads til fordybelse er med til at bringe barnet i kontakt med sit indre liv og sine følelser. Barnet råder over dagen og eksperimenterer og fordyber sig i det, som det er optaget af her og nu. Den voksne har fuld respekt for barnets egen aktivitet, men er samtidig bevidst om, hvad barnet har brug for i sin udvikling. Den voksne bidrager til, at barnet får de nødvendige udfordringer og de små skub, som er vigtige på det rette tidspunkt.
Forståelsen for naturens kredsløb, ansvarsfølelse og kendskab til dyrenes liv er ligeledes områder, som skal prioriteres højt. Glæden ved og forståelsen for naturen og dyrene er væsentlige områder i børnenes liv. Det at færdes i naturen og samværet med dyrene er vigtige læreprocesser i børnenes udvikling.
Det danske sprog er forunderligt og en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udvikling, og som i det daglige skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog er nogle af de kommunikationsformer vi alle benytter os af. Sprog skaber kontakt børnene imellem, og evnen til at bruge nuancer i sproget støtter og fremmer forståelsen børn imellem. Barnet støttes i at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i dagligdagen, således den sproglige kompetence udvikles og udvides.
Kulturelle udtryksformer og værdier er væsentlige udviklingsområder for barnet. Forudsætningen for at sætte gang i denne udvikling er, at barnet gives mulighed for at udfolde sig på egne betingelser. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagement trives, når barnet inddrages i beslutninger om hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, det skal beskæftige sig med. Gennem mødet med mange forskellige udtryksformer både kunstnerisk og kulturelt udfoldes barnet til et helt, nysgerrigt og tolerant menneske, et menneske der har forståelse for at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog , vaner, værdier og levevilkår kan være vidt forskellige.

Hverdagen på Gustavsminde skal være sjov, aktiv, udfordrende og fuld af liv.
Afslutningsvis vil vi videregive en læresætning, som er meget central i vores pædagogiske arbejde: "Børn gør ikke, det vi siger, men det vi gør."

Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde
Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde tager sit afsæt i det, som optager børnene her og nu. Den voksne understøtter barnets egenaktivitet og søger samtidig at inspirere og komme med ny viden. De voksne er opmærksomme på, at ansvaret for barnets udvikling ligger hos dem, og er sig bevidst, at påtage sig ansvaret for relationen mellem barn og voksen.
Dagligdagen forløber i et skift mellem aktiviteter baseret på barnets eget ønske og initiativ og så de dagligdags nødvendige gøremål i forhold til pasning og pleje af Gustavsmindes mange dyr.
Børnene er omgivet af betydningsfulde og tydelige voksne, der forstår og formår at give tryghed og omsorg. Disse begreber er en grundbetingelse for barnets mulighed for at udvikle sig, og er meget centrale i det pædagogiske arbejde. At kunne give tryghed og omsorg er således ikke noget personalet kan vælge fra men en forudsætning for at kunne arbejde på Gustavsminde. Den voksne skal i forhold til tryghed og omsorg kunne se, hvad barnet har behov for, og skal kunne analysere og fortolke barnets signaler for efterfølgende at kunne handle på baggrund af sin indfølingsevne. I forhold til at understøtte barnets egenaktivitet skal den voksne i sit forhold til barnet forholde sig undersøgende og undrende men samtidig også udfordre barnet til at afsøge nye vinkler for derigennem at forøge barnets viden og støtte barnets udvikling. Børnene skal i deres færden på Gustavsminde opleve fællesskabets forpligtelse og have udviklet fornemmelsen for eget værd. De skal udvikle jeg- kompetencen, lære at være sig selv, og de skal også lære at indgå i sociale relationer altså udvikle vi- kompetencen.
Personalet arbejder på at styrke barnets selvværd gennem personlige succesoplevelser. Den voksne er opmærksom på barnets ressourcer og stærke sider og forsøger igennem mange succesoplevelser at styrke barnets selvværd. At kunne indgå i forpligtende fællesskaber er en vi- kompetence, og kræver af den voksne at være helt klar på, hvad som gælder af regler og retningslinier for samvær på Gustavsminde. Den voksne skal kunne skabe sammenhænge og fællesskaber blandt børnene, hvor de oplever, fornemmer og efterlever forpligtelserne i fællesskabet. Børnene skal kunne indgå i fællesskab med andre børn baseret på samværsregler, og det er den voksnes opgave at kunne videregive til barnet oplevelsen af at: "Det jeg gør har indflydelse på andre, og jeg gør en forskel". Den voksne må ikke være i tvivl om de grundlæggende normer for samvær, og der må ikke herske en "skal" og "må" usikkerhed. Den voksne skal turde sige: "Det skal du" og således påtage sig lederskabet i samvær med barnet.

Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde tager grundlæggende sit udgangspunkt i nedenstående pædagogiske og faglige grundsynspunkter:

• Børn er kompetente
• Barnets reaktioner er meningsfulde
• Barnet har en social evne og trang
• Børn kan tage et personligt ansvar
• Børn kan ikke drage omsorg for sig selv
• Børn kan ikke drage omsorg for relationer til voksne
• Den voksne påtager sig ansvaret for relationen mellem barn og voksen
• Børn ved hvad de har lyst til - ikke hvad de har brug for
• Den voksne skal i samværet med barnet påtage sig lederskabet uden at krænke barnet
• Børn skal i løbet af deres børnehavetid udvikle såvel jeg-kompetencen som vi-kompetencen

Personalets læringssyn

Leg og læring er begge vigtige begreber, også når det gælder børnehavebørn. Det er vigtigt, at kunne tilrettelægge pædagogiske projekter, der udvider barnets erfarings- og begrebsverden. Børnehavebarnet skal lege sig til nye erkendelser. I børnehaven skal læring foregå på en legende måde, da legen er børnenes univers. Her skaber de deres egne historier og fantasier, fordyber sig, danner venskaber og udvikler sociale kompetencer. Barnet lærer meget af at lege, og legen er vigtig i sig selv. Personalet på Gustavsminde har valgt bevidst at knytte læringsbegrebet til legen. Vi vil stimulere børnene til læreprocesser via leg. Til vores læringssyn knytter der sig også en bestemt måde at være pædagog på. Pædagogerne skal involvere sig, de skal være på, og have alle sanser ude. De voksne kan komme med forslag, barnet kan komme med forslag og måske mødes om noget tredje. De voksne skal kunne se tingene ud fra et barneperspektiv, men samtidig er det vigtigt at forene barneperspektivet med voksenperspektivet. Faglighed kræver kærlige, nærværende og opmærksomme pædagoger, som følger barnet og hjælper det med at udforske dets liv og verden. Barnet skal lege, lære og udvikle handlekompetencer til at kunne håndtere den verden, det vokser op i.

Udgangspunktet for læring bør på Gustavsminde derfor være:

• Barnets egenaktivitet og leg
• Barnets egne motiver
• Hvad den voksne ved barnet har lyst til og brug for

I vores forsøg på afklaring af læringssynet på Gustavsminde har vi beskæftiget os med 3 forskellige typer af læringssyn:

• Transmissionisme
• Tilegnelse
• Konstruktivisme

Transmissionisme bygger på forestillingen om at børn lærer ved at efterligne.

Tilegnelse bygger på forestillingen om at barnet selv kan vælge fra og til i sin stræben efter at lære, og at barnet besidder kompetencer til at vælge. Den voksne trækker sig fra barnet og stiller barnet frit.

Konstruktivisme bygger på forestillingen om at læring er en konstruktion, og dermed et aktivt samspil mellem barn og voksen eller barn og barn, her kommer teorier som barneperspektiv, dokumentation samt sporteori ind i billedet. Den voksne kommer barnet i møde, og bringer nogle gange verden ind til barnet.

Det pædagogiske arbejde på Gustavsminde tager sit afsæt i alle 3 læringssyn, men med hovedvægten lagt på konstruktivismen.

Arbejdet med dyrene tager sit udgangspunkt i transmissionismen. Børnene lærer at omgås dyrene ved at se på den voksne. Der er helt bestemte regler i stalden og ved omgang med dyrene, regler som ikke er til diskussion. Voksenrollen er karakteriseret ved at være bestemt og autoritær.

Tilegnelse som læringssyn praktiseres ved børnenes frie leg, og skal ses som en styrkelse af børnenes evne til at fantasere og fordybe sig. Voksenrollen er karakteriseret ved en flad og ikke autoritær i relation til barnet. Barnet bestemmer selv og træffer sine egne valg for aktivitet.

Konstruktivisme bygger på et aktivt samspil mellem barn og voksen, og kan således betragtes som en kombination af de 2 øvrige læringssyn. Børnene ønsker at forstå den kultur, de er omgivet af, hvorfor de eksperimenterer med den og tilskriver den en mening. Børnene forsøger, når de møder noget de undres over, selv at konstruere deres forklaring på forskellige fænomener. Den voksne skaber et miljø, som udfordrer barnet. Den voksne ser og lytter til barnet og understøtter dem i deres leg. Gennem observationer, dokumentation og beskrivelser af børnenes aktivitet skabes en forståelse for, hvor børnene er på vej hen, og hvad de er optaget af. Barnet lærer og udvikler sig i samspil med voksne og andre børn. Læreprocesser udgår fra barnets tanker, viden og erfaringer og sker i dialog og samspil med andre. Barnet betragtes som et subjekt. Den voksne opfatter barnet som medkonstruktør af sin egen kultur og viden.
Den voksnes rolle er karakteriseret ved skiftevis magtrelation. Den voksne og barnet skiftes til at have bolden. Den voksne har ansvaret men kan give ansvaret fra sig. Barnet kan indgå i sin egen læring, og den pædagogiske hovedvægt lægges på at give barnet mulighed for at opbygge egen tænkning.

Pædagogiske indsatsområder

• Implementering af læreplaner.
• Udvikling af børnenes "jeg" og "vi" kompetence.
• Dokumentation af børnenes liv på Gustavsminde ved hjælp af sporindsamling, dokumentation som metode og barneperspektiv.
• "Iagttagelse og fortælling" som metode til dokumentation af børnenes liv.
• Videreudvikling af Gustavsminde som "Grøn Institution", samt medinddragelse af børn og forældre.

Etisk værdigrundlag i forhold til personalets måde at være sammen med børnene på
"Carpe diem", grib nuet eller lev i nuet - arbejdet med børnene på Gustavsminde tager sit afsæt i disse ord. Det pædagogiske arbejde tager som oftest udgangspunkt i det, som optager børnene her og nu, og den voksnes opgave bliver at forholde sig medlevende, understøttende og deltagende iagttagende i forhold til de processer, børnene sætter i gang for sig selv eller med hinanden.
I arbejdet med børnene fokuseres der altid på barnets stærke sider for derigennem at søge så mange kompetencer hos barnet udviklet og erkendt som muligt. Som en slags ledetråd i det pædagogiske arbejde arbejdes der ud fra et personligt perspektiv. Personalet stiller løbende sig selv spørgsmål til den pædagogiske praksis:
"Hvis jeg var barn, eller hvis det var mit barn, hvordan ville jeg så selv gerne have, hverdagen i børnehaven skulle se ud" ?
I forhold til den "svære samtale" med forældre kan man stille sig selv det spørgs­mål: "Hvordan ville jeg gerne selv præsenteres for mit eget barns evt. vanskeligheder" ?

Nedenfor følger væsentlige kerneområder i pædagogens relationer til barnet - sådan vil vi gerne være sammen med børnene på Gustavsminde:

• Den voksne opsøger hvert enkelt barn om morgenen og giver barnet et personligt "godmorgen". Det samme om eftermiddagen/aftenen.
• Den voksne nævner barnets navn. Barnet føler sig derved betydningsfuldt og set. Barnets identitetsudvikling understøttes herved.
• Skynd ikke på barnet. Gustavsminde skal være et fristed for børnene. Vi har ikke travlt, og derfor respekteres det, at hvert enkelt barn har sin egen rytme.
• Tag øjenkontakt med barnet, når det vil fortælle dig noget, sæt dig evt. på hug og bring dig fysisk i niveau med barnet.
• I forbindelse med kommunikation - vær opmærksom på at fysisk kontakt, en let berøring kan skærpe opmærksomheden og koncentrationen hos barnet.
• Hvis du stiller barnet et spørgsmål, vær da parat til at vente på barnets svar.
• Sig ikke nej til barnet uden at have tænkt dig godt om - nogle gange løber man ind i et mønster, hvor "nej" kommer, før man tænker over det. Nogle gange er det generelt, andre gange er det i forhold til bestemte børn.
• Lad altid et "nej" følges af en handleanvisning, eks. "Nej, det er for farligt at hoppe der. Hvis du gerne vil hoppe, kan du komme herhen, der kan der ikke ske noget.
  Stil opklarende og indfølende spørgsmål, hvis du kommer ind midt i en konflikt. Det, det går ud på, er at bringe børnene til erkendelser, så de kan handle mere hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.
• Sæt ord på barnets følelser og del følelserne med barnet. Det er legalt at have forskellige følelser. Gør det tydeligt, at barnet kan regne med dig.
• Følg barnets initiativer. Derved fortæller man barnet indirekte, at det er i orden, og at man gerne vil i kontakt. Barnet lærer, at andre er interesseret i det, og den voksne lærer meget om det enkelte barn.
• Vent på barnets initiativer og respekter barnets eget tempo. Vær i den forbindelse også opmærksom på dit eget tempo såvel i din måde at tale på, som i din måde at gennemføre aktiviteter på. Respekter, hvis barnet i perioder siger fra overfor dig og vælger en anden fortrolig voksen. Husk, at den voksne skal gøre sig fortjent til børnenes opmærksomhed.
• Vær troværdig og hold altid, hvad du lover. Hvis det alligevel ikke er muligt for dig, så vend tilbage til barnet, og giv det en forklaring.
• Giv barnet handlemuligheder og handlevejledning, vær på forkant med en evt. konfliktsituation og fortæl barnet, hvordan det kan handle. Sig, hvad du gerne vil have, at barnet skal gøre (eks. "Når vi nu om lidt skal ud til bussen, så må du i dag stå forrest og komme først op i bussen").
• Vær opmærksom på, hvordan du taler med barnet, din stemmeføring og tonering. Ved at være opmærksom på toneringen, kan du være med til at vække forventning, vise at du forstår barnet, glæde dig med barnet osv. Vær opmærksom på, hvordan din person virker på barnet. Kig på barnets ansigtsudtryk for at afdække, hvorvidt du er blevet forstået, som du gerne ville.
• Skab forbindelser mellem børnene. Gør børnene opmærksomme på hinanden og kæd dem evt. sammen i leg eller i almindeligt samvær.
• Udviser barnet tegn på frygt eller er ked af det, hjælper den voksne barnet gennem krisen ved at tale med det om det, der er svært. Barnet trøstes uden at afledes.

Etisk værdigrundlag i forhold til personalets måde at være sammen på
En vigtig forudsætning for at personalet kan fungere blandt børnene er, at personalet har det godt med hinanden. Dette er en proces som ikke kommer af sig selv. Alle i personalegruppen skal ville det, og samtidig have lyst og mod på, at arbejde bevidst med sig selv og sin egen fremtoning. Personalet er modeller for børnene, og behandler vi ikke hinanden med respekt, kan det ikke umiddelbart forventes, at børnene gør det. Et respektfuldt og udviklende personalearbejde anser vi som selve omdrejningspunktet i den pædagogiske hverdag på Gustavsminde. En for os meget central læresætning udtrykker ovenstående meget klart: "Børn gør ikke det vi siger, men det vi gør".
Nedenfor følger væsentlige kerneområder i personalesamarbejdet - sådan vil vi gerne behandle hinanden i vores personalegruppe på Gustavsminde:

• Personalet siger godmorgen til hinanden om morgenen og hilser af med hinanden, inden man går hjem.
• Personalet interesserer sig og drager omsorg for hinanden og nærer en interesse for hinanden også ud over det rent faglige.
• Personalet har dyb respekt for hinandens forskelligheder og ser disse som en udfordring og en berigelse af det pædagogiske miljø på Gustavsminde.
• Personalet er loyale overfor fælles trufne beslutninger.
• Personalet på Gustavsminde behandler hinanden loyalt såvel indadtil som udadtil.
• Personalet deltager aktivt og begejstret i det pædagogiske liv på Gustavsminde.
• Personalet anser det at sige sin uforbeholdne mening som grundlaget for et positivt arbejdsklima.
• Personalet er opmærksomme på at give hinanden såvel ris som ros.
• Personalet ser den kollegiale sparring som et redskab til personlig og faglig udvikling, og er sig bevidst, at dette foregår i en konstruktiv og positiv ånd.
• Personalet forpligter hinanden til at gøre hverdagen på Gustavsminde sjov, humørfyldt, uforudsigelig og spændende.
• Personalet har en grundlæggende tro på, at man kan lære en masse af hinanden såvel fagligt som personligt.
• Personalet vil fastholde og støtte hinanden i at tænke utraditionelt for således at bevare Gustavsminde som en sådan børnehave.
• Personalet er forpligtet til at gribe ind, hvis en kollega optræder krænkende over for et barn.
• Personalet ser det som en udfordring og nødvendighed løbende at forny sig fagligt.

Etisk værdigrundlag i forhold til forældresamarbejde på Gustavsminde
I vores pædagogiske arbejde på Gustavsminde lægger vi stor vægt på at have et tæt forhold til alle forældre. Forældre er altid velkomne til at deltage i dagligdagen på Gustavsminde i det omfang det måtte være muligt. At have børn på Gustavsminde anser vi som et fælles anliggende, hvor personale og forældre er parter i et forpligt­ende fællesskab med det fælles mål, at skabe størst mulig trivsel for det enkelte barn. Det er vores mål og hensigt at løse eventuelle bekymringer omkring barnet så hurtigt som muligt og således dele bekymringer med hinanden, da vi tror på, at forældre ofte selv ligger inde med nøglen til løsningen af deres barns problemer. Dialogen mellem forældre og personale er det bærende element i forældresam­arbejdet, og det er vores mål at udøve dialogen respektfuldt og fagligt kompetent.

Nedenfor følger væsentlige kerneområder i pædagogens relationer til forældrene - sådan vil vi gerne være sammen med forældrene på Gustavsminde:

• Samarbejdet mellem forældre og personale på Gustavsminde skal bygge på gensidig tillid.
• Forældre og personale forpligter hinanden til at melde hurtigt ud, så snart der måtte opstå bekymring og tvivl om barnets trivsel.
• Personalet skal udstråle glæde og imødekommenhed ved at se børn og forældre.
• Forældre skal mødes af et nærværende og opmærksomt personale, så de kan føle sig velkomne.
• Forældre og personale stiller krav til hinanden og har en imødekommende og respektfuld indstilling til forskellige normsæt og holdninger.
• Der skal være plads til individuelle ønsker fra forældrenes side.
• Personalet skal melde klart ud og begrunde, hvis ønsker fra forældre ikke kan opfyldes.
• Forældre som deltager i dagligdagen på Gustavsminde bør optræde respektfuldt og hensynsfuldt i forhold til de aktiviteter børnene måtte være fordybet i.
• Et gensidigt højt informationsniveau i forhold til børnene er til gavn for forældrenes, personalets og børnenes hverdag på Gustavsminde og bør tilstræbes.
• Forældre, som møder et barn som er ked af det og græder, er forpligtet til at orientere personalet, hvis personalet ikke lige er i nærheden.
• Forældre og personale skal sammen arbejde på at bevare Gustavsminde som en udfordrende børnehave i udvikling.

Etisk værdigrundlag for ledelsen på Gustavsminde
Ledelse hænger fundamentalt sammen med, om vi når de mål vi sætter os. Ledelsen skal kunne skabe fornyelse og levere individuelle løsninger til institutionens forskellige forældre og samarbejdspartnere.
Omdrejningspunktet for ledelsen på Gustavsminde er, at få Gustavsminde til at fremstå som en institution, der fortæller sin helt egen historie. De værdier, som er gældende for det pædagogiske arbejde skal kommunikeres ud og være kendt af såvel personale som forældre.
Gentagelse som pædagogisk metode anvendes for at holde fast i det som lykkes og rent pædagogisk fremstår succesfuldt. Der dvæles ved det som gøres, og hvis det er godt - gøres det igen. Ledelsesmæssigt samles der på succeser. Det modsatte drøftes igennem, men får aldrig lov til at tage over. Ledelsen er sig bevidst, at ting tager tid. Ledelsen er afgørende for, at der på Gustavsminde skabes klarhed omkring institutionens kerneværdier. Derfor praktiseres synlig ledelse. Begrebet indebærer:

• Ledelsen kan ses, og er en kendt del af dagligdagen
• Ledelsen er i stand til at beskrive mål og værdier for institutionen
• Ledelsen fremstår som en god model
• Ledelsen er i stand til at lytte, og er i besiddelse af indfølingsevne

I ledelsen af Gustavsminde lægges der vægt på følgende:

• At arbejde for høj grad af uddelegering samt et højt informationsniveau
• At være lydhør og tage positivt imod nye ideer
• At kunne gå foran - og holde sig i baggrunden
• At kunne planlægge og satte struktur på tiden
• At være visionær - og holde begge ben på jorden
• At være selvsikker - og forholde sig ydmygt
• At tilstræbe enighed - og vare i stand til at skære igennem
• At være opmærksom, kunne rose og udvise tillid
• At kunne frigøre medarbejdernes forskellige kompetencer

Ledelsens opgaver i perioden 2006 - 2008:

• At arbejde hen imod en faglig opkvalificering af personalet i forhold til rådgivning og vejledning af forældregruppen.
• At indarbejde personalets faglige og personlige profiler i det pædagogiske arbejde.
• At udvikle begrebet "højlydt undren" så det bliver en integreret del af den pædagogiske dagligdag.
• At arbejde med dokumentation - sporindsamling - og iagttagelse og fortælling som pædagogisk metode.
• At implementere læreplanerne i dagligdagen.

Budget og økonomi
Gustavsminde har et økonomisk rammebeløb på cirka 3.000.000,- for 2006. Dette beløb er inklusive personalelønninger. I rammen er der mulighed for at budgetlagte bevillinger kan flyttes rundt. På budgettet er der afsat midler til vedligehold og akutte skader. Disse midler anvendes til formålet, da Gustavsminde består af meget gamle bygninger, som altid trænger til en kærlig hånd. Assens Kommune er ejer af bygningerne, og er således ansvarlig for den udvendige vedligeholdelse.

Personalelønninger administreres af kommunens løn- og personalekontor. Administrationsydelsen har Gustavsminde købt hos Assens Kommune.

Gustavsmindes samlede budgetmæssige ramme er i 2006 på cirka 3.000.000,-
Gustavsminde har lønsumsstyring. Betingelserne for dette er nærmere beskrevet i drift og udviklingsaftalen.

Budgettet fordeler sig på følgende konti og indeholder i hovedoverskrifter udgifter til:

• Løn til fast personale
• Fast ejendom / forsikringer/renovation/vand/kloak
• Energi
• Vikar
• Administrationsbidrag til Assens Kommune
• Børnenes konti

Forældrebestyrelsen
Bestyrelsen på Gustavsminde arbejder primært på at bevare Gustavsminde som en velfungerende selvejende institution. Bestyrelsen afholder cirka 8 møder om året, og er derudover ansvarlige for afholdelsen af en del af Gustavsmindes arrangementer.

Som bestyrelse for Den selvejende institution Gustavsminde har vi følgende hovedansvarsområder:

• Bestyrelsen har ansvaret for, at de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter bliver udfyldt på grundlag af Gustavsmindes vedtægter og driftsoverenskomst.
• Bestyrelsen har direkte kontakt til kommunens forvaltning i sager vedrørende Gustavsminde.
• Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den pædagogiske linie. Prin­cipperne for børnehavens arbejde udarbejdes i tæt samarbejde med leder, pædagoger og forældre.
• Bestyrelsen deltager i ansættelse af personale og har et nært samarbejde med ledelsen. På denne måde opnås et mere indgående kendskab til børnenes og medarbejdernes dagligdag, og bestyrelsen er samtidig med til at præge børnehavens liv i det daglige.
• Bestyrelsen er økonomisk ansvarlig og har det budgetmæssige ansvar over­for kommunen. Derfor er en gennemgang af status på budgettet altid med som punkt på bestyrelsesmøderne.
• Bestyrelsen arbejder under regler om tavshedspligt i Forvaltnings- og Straf­feloven.
• Bestyrelsen har ansvaret for de ydre rammer herunder legepladsens for­svarlige indretning og stand.
• Bestyrelsen vil være ansvarsbevidst overfor Gustavsminde og bekymre sig om institutionens ve og vel. Dette gøres blandt andet ved at afholde fore­dragsaftener for forældregruppen med relevante emner om børn og familier, ligeledes ved at være medvirkende til, at der dannes netværk de enkelte familier imellem. At have børn i en selvejende institution stiller store krav til forældresamarbejdet. Bestyrelsen forventer derfor, at forældre til børn på Gustavsminde er aktive, interesserede og at der bakkes op omkring de arrangementer, der afholdes i børnehaven. Dette gælder lige fra fest til hårdt arbejde så som sommerfest og arbejdsdage.

Indsatsområder udmeldt af bestyrelsen:

• Fastholdelse og styrkelse af forældrenes engagement i Gustavsmindes dagligdag
• Løbende udvikling af tilbud om forældrerådgivning
• Udarbejdelse af læreplaner
• Udvikling af samarbejdsstrukturer i hverdagen

Bestyrelsen	Indsatsområde	Handlemål
Styrkelse og fastholdelse af forældrenes engagement	Der arbejdes med at engagere forældrene i Gustavsmindes dagligdag	Der afholdes temaaftener med relevante emner. Der arbejdes med et højt informationsniveau i form af nyhedsbreve. Der lægges vægt på en løbende dialog om gensidige forventninger. Der gennemføres årlige tilfredshedsundersøgelser blandt forældrene.
Forældrerådgivning	Der arbejdes for en stadig stigende anvendelse af rådgivningen	Personalet opfordrer forældre til at gøre brug af rådgivningen enten skriftligt eller mundtligt. Der føres statistik over antallet af brugere samt problemernes art.
Udarbejdelse af læreplaner	Udarbejdelse og implementering af læreplaner	Bestyrelse og personale udvikler læreplaner indenfor de udmeldte fokusområder. Der arbejdes med forældrenes kendskab til indholdet af disse. Dette i form af hyppige nyhedsbreve og dokumentation af indhold.
Strukturer i hverdagen efter udvidelsen	Der arbejdes på at udvikle samarbejdsstrukturer til gavn for såvel børn som voksne	I det daglige fokuseres på kommunikation og uddelegering af arbejdsopgaver. I GUS-samtalerne fokuseres på medarbejderindflydelse og udvikling af den enkeltes kompetencer. Der foretages hyppige evalueringer af den daglige struktur. Dette foregår på personalemøder.

Virksomhedsplanen for perioden 2006-2008 er godkendt af bestyrelsen januar 2006.