Fejl
  • XML Parsing Error at 1:386. Error 9: Invalid character
Udskriv

Dagligdagen

6:15 - 8:00 Vi spiser morgenmad og vågner lige så stille.

9:00 Alle børn skal ud og de voksne holder morgenmøde ude.

Dagen byder på mange aktiviteter:

Indenfor
    bliver der malet, tegnet, klistret, leget, læst historie, sunget, og børnene klæder sig ud.
Udenfor
  Her skal dyrenes fodres med hø & halm, og have rent vand. Der skal desuden samles æg ind og dyrene skal naturligvis nusses.
Træværksted
  Vi har indrettet et træværksted i en af længderne. Når værkstedet er åbent, kan børnene benytte det, når de har lyst til at hamre og save.
Garagen
  Garagen er indrettet med køkkenborde, komfur, gryder, potter og pander. Her bliver lavet meget dejligt mad, og bagt en masse sandkager.
Laden
  Her har børnene mulighed for at cykle, gynge og lege i halmballerne.

11:00 - 12:00 Børnene samles og spiser deres medbragte madpakke.
Vi snakker om stort og småt og læser historier. 

ca. 12:00 Børnene leger, og de børn som er trætte sover til middag. 
De voksne får en kop kaffe.

ca. 14:00 Vi spiser den frugt børnene har med hjemmefra og der bliver læst eller fortalt en historie.

Resten af dagen leger børnene, hvor de har lyst, til de bliver hentet.


Vores udenomsareal består, foruden gårdspladsen og have, af en stor mark med en kæmpe bakke, en rutsjebane, legehytter, en bålplads, et stort gyngestativ, balancegynger samt tre vildgæs udskåret i elmetræ. Herudover har vi 3 indianerkanoer og en totempæl, og ikke at forglemme vores gedefold, hønsegård og urtehaven.
På den anden side af markvejen har vi et stort græsareal indhegnet til dyrefolde, hvor fårene og hestene går.Vi er ude en stor del af dagen, så derfor er det vigtigt med noget godt udetøj.

I vores arbejde, lægger vi meget vægt på, at have et godt forhold til forældrene. Der er altid kaffe / te på kanden og I er velkommen til at være med i livet på gården, så meget I vil. Tro endelig ikke, at I går i vejen men vær forberedte på at blive sat i arbejde. Næser skal tørres, snørrerbånd bindes, bukser knappes, osv. 
Når man har børn på Gustavsminde, skal man tage del i dyrepasningen i weekenderne. Det forventes, at hver familie passer dyr en weekend om året. 

I arbejdet med børnene lægger vi vægt på, at skabe et anerkendende miljø, som er udfordrende, sjovt og spændende, og som giver børnene mulighed for at fordybe sig og eksperimentere med forskellige ting og sager.
Vi forsøger at give børnene så få afbrydelser som muligt, men lægger alligevel vægt på en fælles samling omkring frokost.
Vi forsøger at skabe en hverdag, hvor børnene i høj grad er med i de naturlige gøremål som sker på gården. Her tænker vi især på arbejdet med vores urtehave og arbejdet i stalden med vores dyr.

Mindst et grin om dagen for såvel barn som voksen, er vores målestok for en god dag.

Børnehavevejret


Notice: Undefined property: JSimpleXMLElement::$forecast_conditions in /var/www/web57/web/modules/mod_sp_weather/helper.php on line 96
An error occured during parsing XML data. Please try again.
engel2.png

Åbningstider i børnehaven

Mandag      6.15 - 16.45
Tirsdag 6.15 - 16.45
Onsdag 6.15 - 16.45
Torsdag 6.15 - 16.45
Fredag 6.15 - 15.15
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Vi har åbent hele sommeren!